Bad
Badeværelset kan sige en hel del, om personen der ejer boligen. Det er også et sted, som skal være trygt og hyggeligt, da det er rummet, hvor man udfører de daglige, private gøremål. Derfor skal det som regel også overvejes grundigt, før man vælger et nyt badeværelse, da man her skal tilbringe en del tid mange år fremover.
Så har du lige bygget en ny bolig, eller er du lige flyttet ind i et ældre hus, er badeværelset et af de vigtigste rum at fokusere på. Det er som sagt et rum, man benytter flere gange om dagen, og det skal gerne være et rart sted at opholde sig. Desuden er det et rum, dine gæster også vil benytte ofte, og derfor skal interiøret og udseendet være i top, så det bliver en god oplevelse for alle at benytte et af de nye, flotte badeværelser.
I en helt ny bolig kan man stort set selv bestemme alt, når badeværelset skal indrettes. Skal der fx være plads til et spabad, bidet eller er det kun nødvendigt med de helt basale elementer. Modsat er der i en eksisterende bolig ikke de samme muligheder, men her kan man ved renovering så overveje, om der skal varme i badeværelsets gulv eller en helt ny brusekabine ind. Det kan også være rart at indsætte et par skabe til opbevaring, så dette burde også tages til overvejelse, når man laver nyt badeværelse. Uanset hvad skal man sikkert tænke på, hvilken håndvask (med vandhane/armatur), bruser og toilet, der skal installeres. Desuden skal det overvejes, hvilken form for belysning der skal præge rummet, hvilke fliser eller klinker skal der være, og hvilken farve maling skal man bruge, så det hele fremstår perfekt. Andetsteds på denne hjemmeside kan du læse nærmere om netop belysning, fliser og klinker samt maling.
Som du kan se, er der mange overvejelser, man skal igennem, og vi vil her som inspiration nævne nogle af de producenter og produkter, du kan vælge imellem i forhold til håndvaske, brusere (inkl. brusekabiner) og toiletter. På den måde er du klar til at gå videre på internettet for at finde netop det, du skal bruge til renovering eller et helt nyt badeværelse.